Melissa 653-082: GODE RÅD OM TILBEREDNING AF MAD

GODE RÅD OM TILBEREDNING AF MAD: Melissa 653-082

background image

GODE RÅD OM TILBEREDNING AF MAD

Ved tilberedning af mad i mikrobølgeovn gælder følgende

grundlæggende regler:

Tilberedningstid

Mindre mængder mad tilberedes hurtigere end store. Hvis

mængden af mad fordobles, øges tilberedningstiden tilsvarende

til næsten det dobbelte.

Mindre kødstykker, små fisk og snittede grøntsager tilberedes

hurtigere end store stykker. Af samme årsag anbefales det – hvis

man f.eks. vil lave gullasch, stuvninger, sammenkogte retter eller

lign. – at kødet skæres i stykker på maksimalt 2 x 2 cm.

Fødevarernes kompakthed er ligeledes af stor betydning for

tilberedningstiden. Jo mere kompakte fødevarerne er, jo længere

tid tager det at tilberede dem. 

Hele stege kræver længere tilberedningstid end

sammenkogte retter.

En steg kræver længere tid end en ret med hakket kød. 

Jo koldere fødevarerne er, jo længere skal tilberedningstiden

være. Madvarer, der har stuetemperatur, tilberedes således

hurtigere end madvarer fra køleskab eller dybfryser.

Ved tilberedning af grøntsager afhænger tilberedningstiden af

grøntsagernes friskhed. Kontrollér derfor grøntsagernes tilstand,

og læg enten lidt tid til, eller træk lidt fra.

Den korte tilberedningstid ved brug af en mikrobølgeovn

bevirker, at maden ikke koger ud.

Der kan eventuelt tilsættes lidt vand. 

Ved kogning af fisk og grøntsager er der kun brug for en

mindre mængde vand.

Mikrobølgeeffekt

Hvilken effekt der skal vælges, afhænger af tilstanden af de

fødevarer, der skal tilberedes. 

I de fleste tilfælde skal maden tilberedes på fuld effekt.

Fuld effekt anvendes bl.a. til hurtig opvarmning af mad,

kogning af vand eller lignende. 

Lav effekt bruges fortrinsvis til optøning samt tilberedning af

retter, hvori der indgår ost, mælk og æg. (Hele æg med skal

må ikke koges i mikrobølgeovnen, da æggene risikerer at

eksplodere). Derudover anvendes de lavere effekter også til

færdigtilberedning og for at bevare madens gode aroma.

Generelt om tilberedning

Hvis hele måltidet tilberedes i mikrobølgeovnen, tilrådes det

at starte med de mest kompakte madvarer som f.eks.

kartofler. Når disse er kogt, dækkes de til, hvorefter resten

af fødevarerne tilberedes.

De fleste madvarer bør dækkes til. En tæt tildækning holder

på damp og fugtighed, hvilket forkorter tilberedningstiden i

mikrobølgeovnen. Dette gælder i særdeleshed, når der er

tale om grøntsager, fiskeretter og gryderetter. Tildækning af

maden giver også en bedre fordeling af varmen og dermed

et hurtigt og godt resultat af tilberedningen.

For at opnå det bedst mulige resultat er det vigtigt at

placere maden på den rigtige måde, da mikrobølgestrålerne

er kraftigst i midten af mikrobølgeovnen. Hvis du f.eks.

bager kartofler, bør du placere dem langs kanten af

glasdrejetallerkenen, så de tilberedes ensartet.

For at få en ensartet tilberedning af kompakte retter som

kød og fjerkræ er det vigtigt at vende kødstykkerne nogle

gange.

Du kan godt bage i mikrobølgeovnen, blot ikke efter

opskrifter, hvori der indgår gær.

Ved tilberedning af fødevarer med tyk skal, f.eks. kartofler,

æbler, hele squash eller kastanjer, bør du prikke huller i

skallen for at forhindre, at maden sprækker under

tilberedningen.

Når man laver mad i en "traditionel" ovn, er man vant til så

vidt muligt at undgå at åbne ovnlågen. Med

mikrobølgeovnen er det anderledes: Her går ingen energi

eller væsentlig varme til spilde. Det vil sige, at du kan åbne

lågen til mikrobølgeovnen og se til maden, så tit du vil.

Vigtige sikkerhedsforanstaltninger ved tilberedning af mad!

Hvis du bruger mikrobølgeovnen til opvarmning af babymad

eller væsker i en sutteflaske, skal du altid røre rundt i

maden/væsken og kontrollere temperaturen grundigt før

servering. Hermed sikrer du, at varmen er jævnt fordelt, og

undgår skoldningsskader.

Låget og/eller sutten må ikke være sat på sutteflasken,

når denne sættes ind i mikrobølgeovnen.

Ved for lang opvarmningstid kan nogle fødevarer forkulle og

udvikle røg. Hvis det sker, skal du lade lågen være lukket og

slukke helt for mikrobølgeovnen.

Nogle fødevarer med lavt vandindhold, f.eks. chokolade i

blokke og bagværk med sødt fyld, skal varmes forsigtigt.

Ellers kan de blive ødelagt eller ødelægge beholderen.

BRUG AF TILBEHØR VED TILBEREDNING AF MAD

Inden du går i gang med at tilberede mad i beholdere, bør du

kontrollere, at de beholdere, du ønsker at anvende, er lavet af et

egnet materiale, da nogle plastarter kan blive "slatne" og

deforme, og da nogle keramiktyper kan sprække (især ved

opvarmning af små mængder mad).

For at teste om en beholder er egnet til brug i en

mikrobølgeovn, skal du gøre følgende:

Stil beholderen ind i mikrobølgeovnen.

Stil samtidig et glas, der er fyldt halvt op med vand, i

beholderen. 

Start mikrobølgeovnen, og lad den køre i 15-30 sek. på

højeste effekt. 

Hvis beholderen bliver meget varm at røre ved, bør du

undlade at benytte den i mikrobølgeovnen.

Når du tilbereder mad i mikrobølgeovnen, må du gerne bruge

følgende redskaber og materialer:

Glas og glasskåle

Stentøj (uglaseret og glaseret). Maden holder sig længere

varm i glaseret stentøj end i andre fade.

Plastbeholdere. De kan anvendes til mange

opvarmningsformål, men er ikke anvendelige til

ovnstegning. 

Bemærk! Plastbeholdere af melamin, polyethylen og

phenol kan ikke anvendes.

Porcelæn. Alt porcelæn kan anvendes i mikrobølgeovne,

dog er ildfast porcelæn at foretrække.

Ildfaste lågfade. Glasfade, hvis låg lukker så tæt, at der

ikke kan slippe damp ud, er ideelle til grøntsager og frugt,

der ikke tilsættes væske (tilberedningstiden må dog ikke

overstige 5 min.).

Bruningsfade. Man skal være meget varsom med netop

denne slags fade. Opvarm aldrig et bruningsfad i mere end

5 minutter på drejetallerkenen. En passende isolator som

f.eks. en varmeprøvet tallerken skal placeres mellem

10

653082_IM  31/05/05  12:55  Side 10